Klassiske begyndelser; Jane Eyre af Charlotte Brontë

Klassikere har altid interesseret mig. At dette udvalg af bøger har overlevet i så mange år og at folk stadig læser dem - og holder dem højere end nutidens litteratur - idag forbløffer mig. Når man tænker på kvaliteten af den litteratur, som udgives idag er det meget svingende. Litteraturen er blevet meget ensformig og jeg har endnu ikke læst en klassiker som har mindet om en anden klassiker i en sådan grad, at jeg ikke kunne skille de to ad - og det er sket med to nutidige værker. Jeg ser kun forbindelser i de forskellige genrer - Jane Eyre har visse kvaliteter som minder mig om Emma eller Stolthed og fordom. Eller Nineteen Eighty-Four har visse kvaliteter som minder mig om Brave New World. De har disse forbindelser fordi de er inden for samme genre, men de er deres helt eget værk og jeg elsker at fordybe mig i dem.

Jeg har nu været i gang med Jane Eyre i 2 uger - og det er utrolig lang tid for mig. Paragraffen ovenfor er egentlig min forklaring på hvorfor; hvis Jane Eyre havde været en bog fra nutiden havde jeg nok stadig læst den, men jeg ville have læst den hurtigere! En ting er at nutidens sprog ikke er så specielt som fortidens, men noget andet er at jeg altid læser mine klassikere lidt langsomt. Jeg elsker at de er med mig i en længere periode og at jeg kommer helt tæt på karaktererne! Når jeg endelig er færdig med en klassiker er det tit som om at jeg nu siger farvel til min familie - jeg kender dem så godt.

Måske det er nu jeg skal snakke lidt om hvad jeg egentlig synes om Jane Eyre? Jeg er nu over halvvejs igennem og jeg er utrolig glad for Jane som karakter. Hendes opvækst fyldte mig med sympati og jeg er vild med det spring i tiden som hænder - for vi får en forklaring. Historien springer fra Jane er 10 år gammel til hun er 18, med en forklaring som lyder; at det ikke er særlig interessant og hurtigt kan blive opsummeret. En historie som springer over de kedelige steder, altså, det siger jeg ikke nej til.
Charlotte Brontë har skrevet bogen så Jane fremstår som forfatteren med alle hendes henvendelser til læseren. Normalt så irriterer dette mig grænseløst, i skulle have set mig læse et uddrag af En vinternat en rejsende af Calvino, men Jane Eyre irriterer mig ikke når disse læserhenvendelser sker. Jeg føler mig forbundet med Jane og nyder at læse om hende. Hun er en ret så vidunderlig karakter - og jeg elsker at hun ikke vil lade ham forkæle hende, eller rettere, hun vil være sin egen og ikke en pyntegenstand for ham at, ja, pynte. Hun er simpelthen så stærk!
Jeg vil dog sige at jeg havde forventet lidt mere fra Mr. Rochester men det kan være han bliver bedre efter brylluppet? Han er også en smule svær at forstå en gang imellem...

Nå, måske jeg skulle dele første paragraf med jer?;

There was no possibility of taking a walk that day. We had been wandering, indeed, in the leafless shrubbery an hour in the morning; but since dinner (Mrs. Reed, when there was no company, dined early) the cold winter wind had brought with it clouds so somre, and a rain so penetrating, that further outdoor exercise was now out of the question. 

Har i læst Jane Eyre?