Serie: The Dublin Saga, #1
Udgivelsesdato: September 10, 2015 (først udgivet i 2003)
Forlag: Forlaget Turbulenz
Genre: Voksen, historisk fiktion
Format: Hardback, anmeldelseseksemplar
Kilde: Modtaget fra Bogreolen.dk til gengæld for en ærlig anmeldelse
Antal sider: 768 sider
Min rating: ★★★.5/5
Goodreads ⎜Bogreolen.dk
Kærlighed og krig, familieliv og intense politiske intriger indtager scenen i Edward Rutherfurds episke værk om Dublins historie.
Den engelske succesforfatter Edward Rutherfurd, som tidligere har
skrevet de anmelderroste romaner New York og London, tager denne gang læseren
med på en fascinerende rejse gennem flere århundreder af Irlands historie og
grundlæggelsen af den irske hovedstad Dublin.
Fra livet i det før-kristne
Irland og de danske og norske vikingers bosættelser til vanhelligelsen af de
irsk-katolske kirker og helligdomme under Henrik den 8.
DUBLIN er
et spændende portræt af Irlands største by, fortalt gennem de personer, der var
tæt på de vigtige historiske begivenheder, mens de fandt sted.
”Romanen er et
medrivende, omhyggeligt konstrueret portræt af en nation fra fødsel til
midtvejskrise i 1538”
Dublin er det første værk jeg har læst af Edward Rutherfurd og jeg havde i den grad set frem til det! Jeg elsker Irland og min viden omkring landet er næsten udelukkende begivenhederne i 1900-tallet, derfor så jeg dette som en mulighed for at lære mere. Og ærlig talt føles det hele en smule for stift.
Jeg har meget ambivalente følelser omkring Dublin. På den ene side synes jeg det er et mesterværk og på den anden side er jeg sådanset lidt ligeglad med historien. Jeg har på fornemmelsen at Rutherfurd hælder mere til historie end fiktion, i forhold til andre forfattere som skriver historisk fiktion, og til tider føltes det som om jeg læste en fagbog omkring Dublin. Selvom dette er yderst lærerigt var det ikke just derfor jeg ville læse bogen. Jeg er ikke særlig skarp når det kommer til historie og derfor tænkte jeg at historisk fiktion ville være en god kombination. Jeg ved ikke om det bare er dette værk eller om det er alle hans værker som har en tendens til at minde om en historiebog.
Jeg lærte dog ret meget om Irlands historie ved hjælp af Dublin og jeg synes det er en meget interessant måde at lære om historie på.
Igen, så er jeg lidt splittet omkring hvad jeg synes om hele kompositionen, om man så må sige. Størstedelen af bogen er fortalt på en meget 'brudt' måde. Vi starter omkring år 400, læser lidt om den periode, og hopper så frem til vikingetiden i 900-tallet. Selvom jeg forstår hvorfor dette gøres resulterer det bare i en 'brudt' eller 'hakket' læsning, af mangel på bedre ord. Jeg skal til at forholde mig til noget nyt; en ny periode, nye karakterer og, på sin vis, en ny handling. Selvom skrivemåden er den samme hele vejen igennem, er historien det ikke. Dublin er kort fortalt et 'hurtigt' overblik over forskellige historiske perioder med en fiktiv fortælling og fiktive karakterer.
Den første familie som introduceres følges dog hele bogen igennem. Det er bare ikke altid, at det er denne familie, som der lægges vægt, eller fokus, på.
Omkring 1/3 inde i bogen kommer der en passage omkring litteratur, som jeg fandt utrolig interessant, og jeg ville ønske at der var mere om litteratur end den ene side. Det er selvfølgelig interessant at lære om historien, men det kunne være mere interessant, i hvert fald for mit vedkommende, hvis vi havde hørt mere om tendenser i litteraturen igennem tiden også.
Dublin er en meget stor mundfuld på knap 800 sider, der bliver dog fortalt utrolig meget selvom historien til tider føles afstumpet. Nogle perioder ville jeg ønske varede længere i bogen og andre synes jeg tog for meget plads. Visse karakterer ville jeg ønske var mere med eller at der var mere fokus på dem, end på andre karakterer. Selvfølgelig kan vi ikke altid få hvad vi ønsker os, og jeg synes da at det er en god bog, men for mit vedkommende havde jeg i hvert fald nogle problemer med den.
Jeg tror at de sidste par hundrede sider er de bedste i hele bogen, men det er nok mere fordi det stykke føles mere som fiktion end resten af bogen. Tingene ses fra flere synsvinkler, i stedet for at vi kun hører en kvinde som har en indbildt strid med en anden familie, hører vi det også fra konen i den anden familie. Det er klart det bedste, mest realistiske og fiktive, som hænder i hele bogen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar